Printvenlig side
Sitemap
Links
Intranet
 

Afdelinger

Aalborg Kommunes hjemmeside

 Værkstedets værdier

På Værkstedet arbejder vi ud fra brugernes individuelle pædagogiske delplaner, med udgangspunkt i brugernes behov og de fælles relationer. Vi møder brugerne ud fra deres alder og udviklingstrin.
Vi lægger vægt på at alle får en god modtagelse hver dag, vi vægter at den enkelte bliver set og hørt. Der lyttes og guides i forhold til dagen indhold.
Der arbejdes med struktur, forudsigelighed og genkendelighed som pædagogisk redskab. Der er fokus på sammenhæng mellem pædagogik, aktiviteter og nærvær. Det vægtes højt at brugerne ikke oplever nederlag, når det sker, er vi der til at hjælpe dem, og få vendt nederlaget til noget konstruktivt. Vi arbejder ud fra anerkendende pædagogiske metoder bl.a. neuropædagogik og Marte Meo, hvor udgangspunktet b. la. er brugernes styrkesider.
Vi vægter humoren i hverdagen, og gode sociale relationer brugerne og personalet imellem.
Det pædagogiske arbejde bygger på;

Anerkendelse; Vi anerkender at vi er forskellige, og hinandens forskellige kompetencer. Vi møder den enkelte hvor denne er, og ser vores forskelligheder som en styrke til fællesskabet. Vi anerkender hinandens arbejde.
 
Respekt; Vi respekterer hinandens forskelligheder. Vi tager hånd om problemstillinger i trygge rammer. Vi er opmærksomme på ikke at stille for store krav til brugerne, vi ved de ikke kan mestre.

Nærvær; Vi er nærværende i samværet med hinanden. Vi ser og lytter til den enkelte. Vi vil hinanden noget og ønsker at hver dag, skal være så god en dag som muligt.

Ligeværdighed; Vi behandler hinanden ordentlig og alles indsats har lige stor værdi i dagligdagen. Vi taler til hinanden og ikke om hinanden. Vi tør sætte os selv i spil. Vi er ikke fejlfri, vi tør vedkende vores fejl og sige undskyld.

Omsorg; Guide brugeren i en hensigtsmæssig retning. Støtter brugerne og være der for dem i svære situationer. Hjælpe brugerne med at være realistiske, omkring egen formåen og kunnen.